Den danske bistand sigter mod at hjælpe den fattige del af befolkningen i udviklingslandene ved at bidrage til, at der foretages væsentlige investeringer i uddannelse og sundhed, at der opbygges en infrastruktur, som hjælper de fattige befolkningsgrupper, og at der er en privat sektor, som skaber øget beskæftigelse og vækst. Det er en vigtig målsætning, at kvinderne tager del i udviklingen, og at der fokuseres på menneskerettigheder og demokrati. Et hovedprincip er at yde virkningsfuld og effektiv støtte ved hjælp af strategisk, resultatorienteret styring af bistandsmidlerne.